Hvad er ler og hvordan bruger man det?

Hvad er ler og hvordan bruger man det?

Folk har brugt ler i flere århundreder for at forbedre sundheden af deres hud og hår. Ler masker til ansigtet består af en eller flere typer ler, såsom kaolin ler, bentonit ler eller fransk ler. Det menes, at disse masker har flere fordele, som at absorbere overskydende olie, hjælpe med at håndtere tør hud og forebygge acne. Selvom det meste af beviserne for at støtte brugen af ler masker er anekdotisk, har flere undersøgelser fundet ud af, at disse masker kan være yderst effektive. 


Hvad er Kaolin ler?

Ordet Kaolin stammer fra navnet på den kinesiske by Kao-Ling der ligger i Jiangxi-provinsen i det sydøstlige Kina, hvor den skriftlige beskrivelse af porcelæn kan findes. Ordet kaolin bruges nu som et løst handels- og geologisk udtryk for at henvise til hvid leret sten, der overvejende består af kaolin gruppens mineraler. Den mest almindelige bestanddel er mineralet kaolinit. 

Hvid Kaolin ler er den mest alsidige og bruges ofte, da leret kan findes i de fleste hudplejepræparater og kosmetikprodukter. Nogle eksempler på de produkter Kaolin ler kan findes i er: pudder, sæber, skrubber, tandpasta, deodoranter og ansigtsmasker. 

Kaolin ler er den mildeste af alle lerarter og er sikkert også grunden til, at den bliver brugt i så mange forskellige produkter. Grunden til at den er så mild er fordi, at leret ikke trækker olier ud fra huden, hvilket gør Kaolin ler særdeles velegnet til brug på de fleste hudtyper, især sensitiv og tør hud. 

Kaolin leret har en eksfolierende og rensende egenskab, samtidig med at den stimulere blodcirkulationen i huden. Derudover er Kaolin ler også meget effektiv til at fjerne urenheder og toksiner fra huden. 


Hvad er Bentonit ler?


Bentonit ler er dannet af vulkansk aske, der er blevet lagret i forhistoriske havbunde, hvor det absorberede en hel masse mineraler. Bentonit leret bliver nu opsamlet fra gamle og tørlagte havbunde. Lerets navn kommer fra Fort Benton Montana, hvilket er stedet for den største kendte forekomst af bentonit ler. Leret kaldets også for montmorillonit ler, da denne type ler først blev opdaget i Frankrigs Montmorillon region. Bentonit ler er en del af smektit gruppen, der er kendt for evnen til at udvide sig, når det udsættes for væske. Leret er yderst rig på mineraler, herunder silica, magnesium, natrium, kobber, jern og kalium. 

Bentonit ler anvendes som fortykningsmiddel, emulsionsstabilisator og let farvning af produkter. Leret mættes hurtigt og let i vand. Leret kan også give struktur til vandfasen i dine cremer eller flydende produkter. 

Bentonit ler er en ingrediens i alt fra hårprodukter, ansigtsmasker til tonics men bruges ofte i sæber, muddermasker, cremer og salver. Dog kan Bentonit ler bruges i meget mere end nævnt her.


Hvad er de forskellige former for franske ler?
Gul fransk ler

Dette ler består af fine mineralpartikler og jernoxid, der er grunden til lerets gule farve. Det gule franske ler indeholder jern men ikke aluminium. Det er et meget mild ler og er derfor meget velegnet til tør og sensitiv hud.

Det gule franske ler er fantastisk til at trække urenheder fra kroppen, mens de nærende mineraler i leret frigives. Leret er eksforlierende og fjerner derfor døde hudceller og gør huden glat. Derudover er leret god til at stimulere blodcirkulationen samt lymfecirkulationen. Det gule franske ler kan både hjælpe med at tone, opfriske og give huden en mere strålende glød. 

Gul fransk ler ses ofte i produkterne: ansigtsmasker, sæber, kropspleje, hårpleje, skrubber og forskellige former for kosmetik. 


Grøn fransk ler

Dette ler findes naturligt i Montmorillonit regionen i Frankrig. Leret er sammensat af jernoxider og tang, sammen med andet nedbrudt plantemateriale, der bidrager til lerets grønne farve. Leret udvindes, soltørres og knuses til sine fineste form. På grund af lerets unikke fordele og egenskaber har det grønne franske ler været brugt i århundreder, både i kosmetiske og medicinske produkter. Det grønne ler har en unik sammensætning mellem jern, silica, aluminium, magnesium, calcium, titanium, natrium og kalium. 

Grøn fransk ler bruges ofte til sæbefremstilling, hårpleje, kropspleje, ansigtsmasker, kosmetik og meget mere.


Rosa fransk ler

Dette er ler er et superfint ler der er en kombination mellem rødt og hvidt ler. Leret anses for at være et af de mildeste typer af ler og er velegnet til normal hud, sensitiv hud og moden hud. Den unikke sammensætning omfatter Kaolinit, jern, illit, Montmorilloniy og calcit. 

Rosa fransk ler kan bruges til at rense og afgifte huden, fjerne døde hudceller og dermed en dejligt glat og blød hud. Leret er også velegnet til at behandle acne og andre hudlidelser så som: Dårligt blod- og/eller lymfekredsløb og solskoldet hud. Dog er leret mest udbredt i kosmetik, ansigtsmasker, hårpleje, sæbefremstilling, skrubber og kropspleje. 


Rød fransk ler

Dette ler kommer fra hæmatitjern og dets farve er stammer fra kobberoxiderne som der er et stort indehold af i denne jord, hvorfra det røde franske ler bliver udvundet. Leret er rig på kaolinit, illite, montmorillonit, og calcit.

Det røde franske ler er yderst velegnet til normal og fedtet hud. Leret bliver ofte brugt til ansigtsmasker, ansigtspleje, kropspleje, skrubber, hårpleje, sæber og kosmetik. 


Hvad er Rasul ler?

Rasul er også kendt under Rhassoul eller Ghassoul. Ghassoul stammer fra det arabiske ord ghassala, hvilket betyder at vaske. Dette skyldes at når leret er fugtet med vand eller blomstervand, er følelsen af leret på huden, glat og næsten smørende, alt imens, at leret eksfoliere og afgifter. Denne følelse som Rasul leret giver på kroppen, er nærmest som en sæbe uden skum. Derfor kan leret være det perfekte middel til at rense ansigtet, kroppen og endda håret uden brug af kemiske stoffer. 

Rasul ler er et superfint ler, med et højt indhold af silica, magnesium, calium, aluminium natrium og jern. Derfor er leret også højt værdsat i hele verden og bruges blandt andet af eksklusive kurbade. 

Rasul leret er også kendt som sæbeler og bruges ofte i sæber, muddermasker, tørshampoo, cremer, salver, eyeliners og andre former for kosmetik.

Hvordan kan leret anvendes?

Som nævnt under hver af de forskellige ler typer, så kan de anvendes på mange forskellige måder. Du kan nemt lave din egen ansigtsmaske, ved at blande lerpulver med blomstervand, indtil det får den ønskede konsistens. Brug eventuelt en lille pensel til at fordel det i ansigtet og lade det sidde 10-15 minutter. Fjern masken med lunken vand og påføre din yndlings ansigtscreme for at tilføje mere fugt til huden. 


Ønsker du flere opskrifter, hvor der bliver brugt ler i, kan du finde dem her:


1 kommentar


  • Cecilie Hagested

    Hej
    Jeg leder efter den mest effektive lertype til medicinsk brug til ledskader hvor der er inflamationi i ledet som viser sig med hævelse pga. væske i ledet. Hvad vil I anbefale?
    Mvh
    Cecilie


Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.