Lav selv naturlig lip scrub til tørre vinter læber

Døjer du med sprukne læber, tørre læber, eller noget helt tredje i de kolde måneder? Så bliver du nød til at prøve den her DIY Lip Scrub! Den er nem og hurtig at lave og så er det med ingredienser du højst sandsynligt allerede har i skabene. Lav selv læbe skrub indeholder nemlig kun 3, ja 3! ingredienser.

Hvordan bruger man lip scrub?
Det gode ved denne lip scrub er, at det kun er naturlige ingredienser, derfor behøver du ikke bekymre dig over, at få det ind i munden. Du tager en smule af den hjemmelavet læbe skrub på din finger og kører derefter ud på læberne og ‘skrubber’ det ind. Olien hjælper med at pleje og sukkeret hjælper med at eksfoliere.

Hvordan fjerner man en lip scrub?
Jeg må slå endnu en gang på at, det kun er naturlige ingredienser. Hvis du har lyst, kan du bare slikke det af, når du er færdig med at skrubbe. Hvis du ikke har lyst til dette, kan du tage en vådserviet og fjerne det, eller skylle det af med noget vand. Dog skal det nævnes, at du ikke skal rense for meget, da du vil fjerne olierne og dermed ikke få de ønskede fordele ved den hjemmelavede lip scrub.

Du kan også tilføje E-vitamin olie for øget holdbarhed i blandingen, samt øget fugtighed til læberne.

Skriv gerne en kommentar herunder, og fortæl os, hvad du synes om opskriften og om du har lavet nogle ændringer, som du vil dele med de andre, der læser med. Vi elsker også at se jeres hjemmelavede projekter. Dem kan du dele med os på Instagram og benytte hashtagget #Hedenhus.

Rigtig god fornøjelse!

>> Se video guide her <<

Dette skal du bruge:

  • skål
  • ske
portion(er)

Ingredienser og beholdere:

* estimeret pris, der er baseret på den mindste tilgængelige variant af hvert produkt, der er nødvendigt for at lave den antal som er angivet eller valgt. Der kan ofte laves mere end 1 portion ud af de forskellige varianter. Der tages ikke højde for mængderabatter ved bøtter, glas og andre beholdere.

Fremgangsmåde:

  1. Tag en teske kokosolie i en skål
  2. Smelt kokosolien. Du kan smelte den i et vandbad, hvor du koger noget vand og kommer skålen med kokosolie ned, og på denne måde smelter kokosolien. Hvis du ikke vil vente på at smelte kokosolien i en gryde, kan du med forsigtighed smelte den i mikrobølgeovnen.
  3. Kom en spiseske sukker i den smeltede kokosolie.
  4. Kom en teske honning i skålen med kokosolie og sukker.
  5. Bland det hele sammen til en tyk masse. Tilsæt eventuelt E-vitamin olien nu hvis du vil have den med.
  6. Hvis din lip scrub er for tynd, kan du tilføje mere sukker, til du får den ønskede konsistens.

 

Video

Denne opskrift, samt vores andre opskrifter er udelukkende til personlig brug, laves og bruges på eget ansvar. Bemærk at ingen af vores opskrifter er tilsat konserveringsmidler, så derfor kan der være begrænset holdbar og hygiejnen skal være i orden når du følger opskriften.