Sådan laver du din egen hjemmelavet ansigtsrens med honning.
Døjer du med tør hud? Så er denne her hjemmelavet ansigtsrens med honning, nok lige noget for dig. Når det kommer til hjemmelavede skønhedsprodukter er fordelen altid, at man kan ’designe’ dem lige nøjagtig til vores egen hud. I denne opskrift er der brugt Jojobaolie og E-vitamin olie for at hjælpe med at genoprette fugtigheden i huden. Der er også benyttet destilleret vand med grøn te, men du kan benytte hvilken som helst urtete du fortrækker. Jeg tror at kamille te, ville være dejligt beroligende i denne DIY ansigtsrens.
Hvilke æteriske olier er gode til hjemmelavet ansigtsrens?
Olibanumolie også kendt som Frankincense og Citron Tea Tree olie er gode til at benytte i forskellige skønhedsprodukter da de er kendt for deres behandling af blandt andet akne, pletter på huden, tør hud, rynker, forskellige sår og så er Citron Tea Tree olien anti-inflammatorisk. Så for at udnytte oliens hudhelende egenskaber har vi tilføjet dem i denne hjemmelavet honning ansigtsrens. Derudover giver de æteriske olier en skøn duft til ansigtsrensen.
Hvorfor skal man bruge destilleret vand i skønhedsprodukter?
Du kan godt lave denne ansigtsrens på rent vand fra vandhanen, men ha’ i mente at almindelig postevand kan blive dårligt. Derfor anbefaler jeg at, du holder dig til denne opskrift på en halv bøtte. Hvis du vil lave en dobbelt portion, altså en hel flaske, så vil jeg anbefale dig at lave din egen hjemmelavet destilleret vand. Det tager lidt ekstra tid, men hvis du laver ekstra destilleret vand, kan du gemme det i en ren opbevaringsbøtte/flaske, og dermed gør du processen kortere, når du skal lave en portion mere.
Hvordan skal jeg bruge min hjemmelavet honning ansigtsrens?
Du kan bruge din hjemmelavet ansigtsrens om morgnen inden make-up og hudpleje, efter du har fjernet din make-up med make-up fjerner om aftenen, eller bare når du trænger til at få renset din hud godt igennem.
Vi elsker når i fortæller os om jeres erfaringer, så derfor vil vi meget gerne høre hvad du synes om opskriften. Del også gerne hvis du har lavet den på en anden måde, så den passer bedre til dine præferencer!
Rigtig god fornøjelse.
>> Se video guiden til Hjemmelavet ansigtsrens med Honning og æteriske olier <<


