Cremet Blush stick – DIY af Hedenhus

I denne opskrift guider vi dig til, hvordan du kan lave din egen cremet blush stick. Kakaopulveret giver en dybere og mere brændt farve.

Hvad er en cremet blush?
Som navnet antyder er det en blush som har en cremet konsistens. Hvis du ikke er helt sikker på, hvad blush er, har du nok hørt om rouge før, som er det samme som en blush. De sidste par år, er det blevet mere og mere moderne at bruge cremet eller flydende make-up produkter. Det gælder både Foundation, blush, øjenskygge, highlighter og mange flere produkter. Med en creme blush kan du både skabe et meget naturligt look og et mere markant og glødende look – det handler blot om, hvor meget produkt du bruger.

Hvor skal man lægge blush?
Du kan påføre blush ligesom du ønsker, dog anbefales det af diverse make-up specialister, at man påføre blush langs kindbenet og blander det op af mod kindbenet. Det anbefales også at man undgår, at komme blush på æblet af kinden, da det kan give et udtryk af et rundt ansigt. Jeg vil dog sige, at du skal påføre din make-up lige som du ønsker det. Hvis du ønsker et udtryk, der giver et smallere ansigt, skal du påføre langs kindbenet. Hvis du ønsker et ungt udtryk, kan det hjælpe at fokusere mere på æblet af kinden.

Hvilken farve blush skal man vælge?
For at få et så naturligt udtryk som muligt, anbefales det at du vælger en blush, der matcher dine kinder. Altså din naturlige farve i kinderne. Du kan tjekke farven i dine kinder ved, at give et let klem i dem. Når du har set farven på dine kinder, anbefales det at vælge max 2 toner mørkere end din egen naturlige farve i kinderne. Hvis du ønsker et mere dramatisk udtryk, kan du tage lige den farve du ønsker for at fremkalde dette.

Hvilken hudtype er cremet blush bedst til?
Du kan bruge cremet blush på alle hudtyper. Cremet blush er dog særdeles god til dem med tør og/eller moden hud. Har du kombineret eller fedtet hud, kan du sagtens bruge en cremet blush, dog giver en pudder ofte et bedre og længerevarende resultat. Hvis du ønsker at bruge cremet blush selvom du har fedtet hud, kan du bruge en transparent pudder ovenpå blushen, så den holder længere.

Hvordan påføres cremet blush?
En creme blush kan duppes på og fordeles med fingrene. Du kan også bruge en børste til cremeprodukter eller en make-up svamp. Du kan gøre det som du bedst kan lide det. Dog vil jeg anbefale dig at, tage lidt produkt af gangen og bygge på lidt efter lidt. På denne måde er det nemmere at styre og det hjælper dig med at skabe det look du går efter.

Rigtig god fornøjelse

Dette skal du bruge:

portion(er)
1 portion giver 2-3 pomader

Ingredienser og beholdere:

* estimeret pris, der er baseret på den mindste tilgængelige variant af hvert produkt, der er nødvendigt for at lave den antal som er angivet eller valgt. Der kan ofte laves mere end 1 portion ud af de forskellige varianter. Der tages ikke højde for mængderabatter ved bøtter, glas og andre beholdere.

Fremgangsmåde:

  • Hæld mandelolie i dit ildfaste glas.

  • Tilføj Kakaopulver.

  • Tilfør Fransk Rosa ler pulver til mandelolien og kakaopulveret.

  • Tilfør Kaolin ler.

  • Tilfør Bivoks til resten af ingredienserne.

  • Hæld Mica pigment pulver ned, sammen med blandingen.

  • Den sidste ingrediens vi tilføre er E-vitamin olie.

  • Varm glasset over et vandbad og rør rundt indtil alle ingredienser er smeltet godt sammen. Hæld derefter blandingen på Læbepomade hylstret.

Denne opskrift, samt vores andre opskrifter er udelukkende til personlig brug, laves og bruges på eget ansvar. Bemærk at ingen af vores opskrifter er tilsat konserveringsmidler, så derfor kan der være begrænset holdbar og hygiejnen skal være i orden når du følger opskriften.