Om projektet

- Biavl med omtanke

Biavl med omtanke er et simpelt privat projekt som handler om at lave biavl der ikke kun tager fra naturen men også kan forbedre levevilkår for alle bestøvende insekter i området som humlebier, honningbier, sommerfugle og vilde bier.

Det gør tilbage for mange bestøvende insekter i Danmark, specielt humlebier er ramt, men også honningbier lider af at der er mangel på føde og redepladser især på landet blandt andet på grund af landbruget som er meget effektive i at dyrke jorden som så ikke efterlader meget føde til bestøvere. Så det har vi tænkt os at gøre noget ved. Læs eventuelt også "Bierne har et stort problem ude på landet" i Politiken

I stedet for at bebrejde landbruget så tænker vi at det må være muligt at ændre på det billede og skabe områder på landet som er frodige for bestøvere, en slags små oaser med blomster, træer og buske som giver den foder og næring bestøverne har brug for.

Biavl med omtanke, et bi projekt til gavn for naturen

I 2015 startede min kone og jeg som hobby biavlere og er siden blevet så bidt af det at vi gerne vil bruge mere tid på det. Vi har et nedlagt landbrug hvor der hører en lille smule jord til, cirka en hektar, planen er at så og plante forskellige blomster, buske og træer. Vi vil især gerne plante noget som kan give bær, frø og frugter så også områdets vilde fugle får glæde af det.

Målet på længere sigt er at skabe små områder i vores opland ved at låne, leje eller købe lidt jord andre steder som vi planter til i fordel for bestøvere. Og til at finansiere noget af dette vil vi opstille honningbier som ved hjælp af honning salget kan være med til at betale for noget af det.