Fragtfri til pakkeshop ved køb over 300,- kr.

Sådan laver du ansigtsmaling af naturlige pigmenter til fastelavnsfesten

Oprettet d. under Sådan gør du

Sådan laver du ansigtsmaling af naturlige pigmenter til fastelavnsfesten

 

Hjemmelavet ansigtsmaling af naturlige pigmenter til fastelavnsfesten

Skal dit barn til fastelavnsfest eller elsker det bare at klæde sig ud? Nu kan du læse hvordan du nemt laver din egen naturlige ansigtsmaling med pigmenter fra naturen. Det er ikke nogen hemmelighed at noget af det kosmetik - også det der er lavet til børn, kan være noget rigtig skidt for huden. Heldigvis er der kommet meget mere fokus på det, de seneste år. Hvis du ønsker, at vide hvad der præcis er i de produkter, du bruger på din families hud, så burde du overveje at lave tingene selv. Mange har ofte den opfattelse at det er besværligt og tidskrævende – men det er det ikke!

 

Børnesminke i fantastiske farver

Hos Hedenhus har vi et stort udvalg af flotte pigmenter, se alle pigmenter her. Du kan finde flere forskellige nuancer af pigmenter og med eller uden glimmer. Du kan f.eks. købe en flot orange ”Clementine”, grøn ”Smaragd” og blå ”Tropisk” med en flot glimmer effekt i. Du kan også købe en ren sort-, gul- og rød jernoxid uden glimmer. Du kan også blande pigmenterne for at lave din egen flotte farve og skabe små farlige dyr, flotte prinser og prinsesser eller stærke superhelte.

 

Ansigtsmaling uden skadelig kemi

Listen kan være lang og uoverskuelig når man køber ansigtsmaling eller børnesminke. Det skal ikke være fuld af bekymringer, når man vil lade sine børn lege fantasifulde lege. Når du laver din egen ansigtsmaling kan du blande malingen lige som du har lyst til. Du kan blande pigmenterne i creme. Du kan lave din egen blanding med olie. Du kan bruge dem rene eller du kan blande pigmenterne med vand. Der er ingen rigtig eller forkert måde. Det hele handler om at gøre det der føles bedst på dit barns hud.

 

Pas på den sarte hud

Lige meget hvor naturlige og rene farverne er, er det vigtigt at du holder godt øje med dit barn. Pigmenter uanset hvad, kan forsage irritation. Skyl straks malingen af huden med vand og sæbe, hvis dit barn klager over irritation på huden. Pigmenterne er lavet til kosmetik, dog bør du aldrig bruge farver der indeholder chrome på læberne, de er de grønne farver der indeholder chrome. Vores grønne farver kan bruges alle steder på huden, men med undtagelse af læberne.

 

Sådan blander du din egen ansigtsmaling

Du kan bruge pigmenterne rene og bruge fingrene til at påføre pigmenterne. Du kan også tage lidt almindelig creme (se også en nem opskrift på creme her) og blande lidt pigment deri, og mix det sammen til du har en ensartet konsistens. Hvis du ønsker at bruge olie, vil jeg anbefale dig at bruge lidt olie og komme pigmentet i og rør rundt. Efter på førelsen kan du afslutte med mere rent pigment eller en pudder for at fjerne den olieret fornemmelse. Jeg har for det meste bare brugt vand eller rosenvand. Det giver et stærkere pigment og du kan bare bruge en våd pensel og dyppe ned i pigmentet og på denne måde samle farven op.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar